Der findes desværre ingen fysik turistinformation hvor man kan gå ind fra gaden og spørge efter turistinformation som man kender det i resten af verden, hverken i Kangerlussuaq eller Sisimiut. Både de lokale og nationale offentlige myndigheder har besluttet kun at have en digital turistinformation. Så når man skal til Kagerlussuaq eller Sisimiut, er det mere vigtigt at undersøge mulighederne på internettet inden man tager hjemmefra. Der findes enkelte private udbydere med eget "turist"kontor som har en begrænset formidling af turistinformation, men den er selvfølgelig ikke 100% objektiv, da de vil sælge egne produkter.
Den digitale turistinformation findes for det nationale på www.greenland.com som dækker hele Grønland, og er en superflot hjemmeside, som netop har vundet Webby Awards, som er internettes Oscar-uddeling.
For Qeqqata Kommune, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq og bygder findes der www.arcticcircle.gl som også er ret ny og en udemærket hjemmeside.